GØR-DET-SELV
Julekalender
6. december
Jeg har til i dag lavet en marcipangris, som jeg har lavet mange af gennem årene og bl.a. medbragt til pakkeleg til Julefrokoster.
Du skal bruge:
marcipan - jeg har brugt 400 g, som nok var lidt i overkanten, da hovedet blev for tungt
lille urtekniv
tandstik eller andet, der kan bruges til at prikke huller til øjne og næsebor
ren fugtig klud - til at kunne tørre hænderne af i undervejs
tallerken til den færdige gris + en glasskål, der stor nok til at dække grisen eller husholdningsfilm
evt. satinbånd til at binde om halsen eller maven

Grisen er ret enkel at lave og fremgangsmåden lyder som følger:
- Start med at forme marcipanen til en pølse, der er ca. tre en halv gang så lang, som pølsens diamater
- Tryk pølsen lidt flad på undersiden - her laves markeringer med kniven, så pølsen deles i 4 lige store stykker
- Uden at ændre på pølsens form - deles pølsen i to stykker - i 1/4 til hoved, ører og hale samt 3/4 til krop og ben
- Vend undersiden af kroppen opad og skær et snit i hver ende af pølsen, så det danner for- og bagben
- Kroppen rundes nu i en bue, så benene vender nedad.
- Benene modelleres runde med kniven og der skæres et lille snit i bunden af hvert ben, så det danner klove. Giv gerne bagbenene et lille tryk, så det danner haser, som det kan ses på billede tre. Nu er krop og ben færdige!
- Af den sidste 1/4 skæres en lille skive af - nok til ører og hale, som lægges tilside
- Hovedet formes af det resterende, der først rulles til en kugle
- Kuglen formes lidt spidsere fortil til tryne, lav et snit ind på undersiden af trynen, så det danner en glad mund - nu laves huller til næsebor og øjne
- Der formes nu to ører i en slags bladform, der er rund i den ene ende og spids i den anden - disse gives et lille tryk i den spidse ende og presses fasts på hovedet
- Hovedet placeres på kroppen og marcipanen trykkes sammen mellem krop og hovede til hovedet sidder godt fast
- Tril en lille tynd pølse af den sidst smule marcipan - sno den til en lille krølle og tryk den fast på grisens bagkrop
Nu er grisen færdig!